Branäs

Branäs ligger ved Sysslebäck i det nordvestlige Värmland - lige ned til Klarälven, Sveriges længste flod, som løber ca. 300 km igennem det betagende landskab, fra nord mod syd.

Branäs' sydlige beliggenhed gør, at det er nemt at nå derop på forholdsvis kort tid fra Danmark, uanset om det er med en færge fra Frederikshavn til Göteborg, eller over Øresundsbroen og op gennem Sverige i bil.

Branäs er et fantastisk når sneen smelter og forvandler fjeldet til et grønt og naturrigt område. Beliggende midt i de värmlandske skove og omgivet af bjerge og søer, er Branäs en naturperle midt i den svenske ødemark. Det er et perfekt udgangspunkt for f.eks. jagt, fiskeri, hiking, mountainbiking, rafting, kajak- og kanosejlads - der er desuden mulighed for at opleve dyrelivet helt tæt på, hvis man drager ud på bæver- eller elgsafari.

Branäs har et af de smukkeste bjerge i hele Sydsverige, Branäsberget på 567 meter, hvor den ene af landets to eneste gondol-lifter kan tage dig med op på toppen af bjerget. Derudover ligger Långberget, som er 630 meter højt, kun ca. 15 minutters kørsel fra Branäs.

 

 

Vildmarkscenteret ligger nær Branäs i Värmland, omgivet af skove, elve, søer og fjeld med enestående muligheder for at dyrke friluftslivet.

kort