Jagt ved Branäs og i Värmland

Jagthytterne ligger i Klarälvsbyn, tæt på Branäs­berget med en højde på 567 meter samt Långberget med 630 meters højde, - og lige midt i et meget rigt dyreliv, som omfatter elge, harer, rådyr, tjur, bæver og los. Om natten hænder det, at man kan høre ulveflokkens hyl – og måske er man heldig at møde en bjørn. Vildtveksler og dyrespor krydser landskabet, ligesom ulveflokkens aftryk lader sig se i den bløde jord eller når nysneen dækker landskabet.

Læs mere om jagtsæson for Sveriges dyrearter på jagareforbundet.se

Klarälvsbyn ligger i Värmland, der ligger som en stor dråbe mellem Oslo og Stockholm. Her er elve, søer, dyreliv og røde træhuse, som der skal være i Sverige. Men går man nu tættere på området er Värmland i øvrigt et af Sveriges flotteste naturområder, som det er værd at vandre i med geværet over skulderen. Der er 11.000 rene søer spredt ud over hele det värmlandske landskab og de fleste er forbundet med hinanden. Vänern er Vesteuropas største sø, og Sveriges længste flod – Klarelven – løber kun 200 meter fra Klarälvbyns jagthytter, som har ligget her siden først i 1980'erne.

Hytterne består af 10 enkelte og 2 dobbelt-hytter (sammenhængende hytter / rækkehuse), så man kan bo lige ved siden af hinanden. Der er desuden 3 udendørs pavilloner på området, hvor utallige jagthistorier er blevet fortalt, når den svenske efterårsaften er faldet på.

Alle hytter indeholder bl.a. stue med pejs og sovesofa, soveværelse, værelse med køjeseng, køkken, bad og toilet, WiFi samt tørreskab til tøj og støvler. Derudover har hver hytte en terrasse og egen parkering lige foran indgangen.

JagthytterBook online

Se flere udflugter/udlejning